Fra "Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark" til "Demensvenligt Danmark"

Målet om at skabe et demensvenligt Danmark bliver nu styrket med et nyt Partnerskab for Demensvenlighed, som skal forene eksisterende indsatser fra bl.a. Demensalliancen og Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark: Demenssymbolet, Demensugen, DemensTopmødet og DemensCamps.
 

Sekretariatsfunktionen for indsatserne fortsætter under navnet Demensvenligt Danmark

Partnerskab for Demensvenlighed, består af seks stiftende organisationer: Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, FOA, KL og Ældre Sagen samt af seks organisationer, der indgår i samarbejdet: DKDK, Faglige Seniorer, Pårørende i Danmark, Folkekirken, Danske Professionshøjskoler og Socialpædagogerne.

Demenssymbolet bliver integreret i alle relevante aktiviteter. Når vi sammen gør det lettere at blive opmærksomme på og støtte mennesker med demens, gør vi hverdagen tryggere for både mennesker med demens og deres pårørende. Tryghed der også kommer professionelle og den almene befolkning, der møder mennesket med demens, til gode.