DANS OG DEMENS




Fra undersøgelser ved vi, at fysisk træning kan have en positivt forsinkende virkning på nogle af symptomerne ved en demenssygdom. Dans stimulerer os både fysisk, socialt og mentalt. Det gælder både for mennesker med og uden demens.
Vi kommer lidt tættere på hinanden, og oplever kontakt og nærvær.

Dans og musik kan være en nøgle til at åbne op for gode minder og oplevelser fra tidligere i livet, fordi vi husker med alle vores sanser - også med kroppen.
I dansen er vi alle - både unge og gamle, med eller uden demens – deltagende, ligeværdige, sammen om at mestre og om at skabe samværet.

Musik og dans er knyttet til en type hukommelse, som ikke rammes lige så hårdt af demenssygdommen, og som ligger dybere forankret end vores korttidshukommelse. Da mange demensramte har danset, da de var yngre, og måske altid har lyttet til musik, så vækker dansen noget i dem - og kan være kilden til forvandling.

Mennesker, der ellers er helt passive og sidder i en stol uden sprog, kan pludselig deltage på lige fod med andre og lyser af liv, mens de synger fejlfrit med på teksterne.


Esther Elv bor på Aalholmhjemmet i Valby og lider af Alzheimers sygdom i den svære fase.
Meget af tiden er hun passiv, og hun har til hverdag næsten intet sprog, men når hun ugentligt går til Erindringsdans får hun liv i øjnene, og husker pludselig både dansetrin og sangtekster.


Kilde: billederne og historien om Esther Elv tilhører Alzheimerforeningen
Kontakt
Hvis du har brug for yderligere information, materiale eller uddybende viden, kan du kontakte:
Lone Harlev
lone@demensvenligtdanmark.dk
Tlf: 51 92 82 32
Facebook