Demensugen '23 - Trygt fra A-B
Fokus for årets demensuge (uge 19) er, at det skal være mere trygt for mennesker med demens at komme fra A-B. Mange mennesker med demens oplever ufrivilligt at blive isoleret i eget hjem.
Det skal vi have gjort noget ved.
Derfor skal vi have udbredt kendskabet til Håndsrækningen, det nationale symbol for demens.
Hvis I har spørgsmål til Demensugen, så kontakt os endelig på: folkebevaegelsen@demensvenligtdanmark.dk
Presse- og kommunikationsmateriale
I Demensugen vil det nationale demenssymbol, Håndsrækningen, forhåbentligt være synligt i bybilledet og i danske medier med billeder, video og artikler. I kan også være med til at sætte fokus på demens ved at dele nedenstående materialer på jeres platforme.
Pressematerialet kan hentes nedenfor, når det er klar til offentliggørelse. Billeder og video kan bruges i omtale om Demensugen og demenssymbolet.
Bestilling af materialer
Igen i år vil der i Demensugen være fokus på demensvenlighed over hele landet. En lang række af landets kommuner laver arrangementer, ”happenings”, uddeler materialer om demens og demenssymbolet. I kan også nå være med. Alle indsatser tæller.
Via linket kan du se materialerne og bestille det, I skal bruge. Det er selvfølgelig gratis.
Tryk her for at bestille materialer:
Involvering af trafikselskaber
Nedenfor findes et link, som I meget gerne må benytte, hvis I har planer omkring transportmidler, stationer, holdepladser og lignende. Formålet er, at vi kan give trafikselskaberne et overblik over aktiviteter, som kommer til at foregå i deres områder. Dette af hensyn til deres velvilje, sikkerhed og arbejdsgange.
Tryk her, hvis i involverer trafikselskaberne
Materiale til print:
Er din kommune med?
Hvis du gerne vil være med til at udbrede kendskabet til demenssymbolet i Demensugen, men er i tvivl om, hvorvidt der allerede er planlagt aktiviteter i netop din kommune, så skriv til: folkebevaegelsen@demensvenligtdanmark.dk, så hjælper vi med at koordinere.