Brønderslev rundt med Vivi

I anledning af Demensugen har Brønderslev Kommune gjort en ekstra indsats for at række ud til de lokale kultur- og fritidsforeninger i forhold til at blive  bedre til at invitere og inkludere mennesker med demens. Vi var med Demenskonsulent Vivi Møller Ahmio på tur.

Første Stop: En Solrig Formiddag med Krudtuglerne
Tirsdag formiddag, året rundt, mødes mellem 30 og 40 voksne på plænen bag Brønderslevhallerne for at spille krolf – en herlig blanding af kroket og golf, hvor man med kroketkøller forsøger at slå store kugler i hul på færrest mulige slag. I dag skinner solen fra en skyfri himmel, og temperaturen er lun. Flere af deltagerne forsikrer dog, at de også mødes i mudder og regn. Kun når sneen ligger tykt, rykker de indendørs.

Gruppen kalder sig Krudtuglerne og ledes af Ellen, der snart fylder 87 år og selv instruerer, når en del af Krudtuglerne mødes igen om torsdagen til god gammeldags gymnastik.
I dag står den dog på Krolf, og mens der varmes op og småsnakkes deler en af deltagerne spillekort ud. Om lidt vil alle 4’erne finde sammen og alle 5’erne og alle 10’erne. Den måde at dele hold på sikrer, at ingen danner kliker, og at ingen føler sig udenfor. Og med et fysisk kort i hånden er det desuden nemt for deltagerne at hjælpe dem, der ellers kunne glemme, hvilket hold de hører til.

Krudtuglerne gør en dyd ud af at inkludere alle, uanset fysiske skavanker eller kognitive udfordringer. Lige nu er der mindst tre deltagere med demens i gruppen, og de får et ekstra venligt ord eller en hjælpende hånd, når der er brug for det.
”Nogle af dem sørger vi også for at hente på vejen, for ellers kan det være, at de glemmer det eller ikke lige kan overskue at komme afsted,” siger Birthe Christensen, der på holdets vegne modtager den konvolut med brochurer og plakater om demensvenlighed, som Vivi Ahmio har med.
"Vi er nordjyder, så vi har nok lidt berøringsangst og vil sjældent gå direkte til folk og spørge ind til f.eks. en demenssygdom. Så dér er det godt med nogle gode råd til, hvad man kan sige og gøre. Bortset fra det, synes jeg faktisk, vi kommer ret langt med at være venlige og velkommende, og det oplever jeg virkelig, at folk er," siger Birthe Christensen.

Efter de første to spil krolf samles alle til kaffe og snak, før de går i gang med dagens sidste spil. Hvis man får en hole-in-one, betaler man 2 kroner til en fælles kasse, som senere bruges til en gevinst til den spiller, de andre synes fortjener en præmie. På banen er stemningen god, og friske bemærkninger og kærlige drillerier fyger gennem luften.
"Der skal være plads til alle. Vi kommer for at spille, men også for det sociale – måske mest for det sociale," siger en deltager med et smil.

Andet Stop: Et hyggeligt besøg på Café Kox
På en charmerende gade i Brønderslev finder vi Café Kox, en socialøkonomisk café, hvor hjertevarme og fællesskab er i centrum. Daglig leder Joan Hvirring har arbejdet her i otte år og lyser op, når hun fortæller om deres arbejde og samarbejdet med demenskonsulent Vivi Møller Ahmio.
"Vi holder løbende demenscafé her og har i den forbindelse fået input fra demenskoordinatorerne til, hvad vi skal være opmærksomme på," siger Joan og går interesseret på opdagelse i indholdet af den konvolut, Vivi har med til hende. Plakater med opfordring til at tage godt imod mennesker med demens og gode råd til, hvordan man gør det i praksis. Og et klistermærke, man kan sætte op i døren eller ved baren og som viser, at dette her er et sted, hvor man kender demenssymbolet, og hvor mennesker med demens er særligt velkomne.

”Det vil vi meget gerne bruge,” siger Joan Hvirring. Sammen med sit personale arbejder hun for at tage godt imod alle gæster, og kommer der mennesker med demens, så gør de en indsats for at reducere kaosset og skabe ro omkring dem. "Vi placerer dem et godt sted i rummet og tager det roligt, omkring dem. Vi laver også en mere overskuelig tallerken, så de ikke bliver overvældet af for mange komponenter," siger Joan.

Indtil for nylig var en af hendes ansatte en yngre familiefar, der havde fået demens og ikke længere kunne passe sit tidligere job. ”Han kom et par timer om dagen og ydede et værdifuldt bidrag her. Det gjorde en stor forskel for ham og betød meget for os,” siger Joan Hvirring, der håber og tror, at de kan være med til at gøre en forskel for mennesker med demens og deres pårørende.

Et Hjertevarmt Møde i Brønderslev Svømmehal
Brønderslev Svømmehal er en central del af byens liv med plads til alt fra morgenfriske svømmere, skolebørn, børnefamilier og eliteholdene, der kommer sidst på dagen. Vivi Møller Ahmio er taget forbi for at dele materiale om demensvenlighed i kultur og fritid med bademester, Michael Jensen.

Michael, hvis formelle titel er halinspektør, bladrer i materialet og slår med det samme fast, at han ikke ”ved noget som helst” om demens, og at demensvenlighed ikke tidligere er noget, de har talt ret meget om hernede i svømmehallen. "Men jeg vil sige, at de absolut er demensvenlige alligevel," bryder Paul Kjeldgaard ind. ”Personalet er nærværende, imødekommende og forstående og har gjort en kæmpe forskel for min hustru og mig.”

Paul og hans nu afdøde hustru Ane har altid været glade for at svømme, og det var en af de ting, de fortsat prioriterede højt, da Ane fik demens. Men en dag efter svømningen var Paul nedtrykt, da Michael som altid kom hen for at sige tak for i dag.
"Jeg fortalte Michael, at det ville være vores sidste besøg. Ane kunne ikke længere klare omklædningen selv. Michaels svar var. 'Det skulle du bare have sagt. Vi har et rum, som vi kan indrette, så I kan klæde om sammen.' Da vi kom næste gang, var det fikset, og vi klædte om sammen i ro og mag. Det gjorde en meget stor forskel for os," siger Paul med et smil.

Selvom det nu er syv måneder siden, at Ane gik bort, kommer Paul stadig ofte i svømmehallen. "Det netværk, vi fik hernede, er stadig vigtigt for mig. Her er mennesker, som kendte Ane og forstår min situation. Samtidig er her mennesker, som selv har fået demens tæt på, og som nu kan spørge mig til råds,” siger Paul.

Det fælles omklædningsrum, som Michael lavede til Paul og Ane, er stadig i brug, og Michael vil bestemt ikke afvise, at der er andet de kan og vil gøre for at invitere og inkludere mennesker med demens.