"Nu vi alligevel er her, kan vi lige så godt danse"
”Nu vi alligevel er her, kan vi lige så godt danse” er titlen på en ny mini-dokumentarserie i tre afsnit. I serien følger vi Karin på 63 år, der lever med demens. Karin rejser på tværs af landet med både en ydre og indre mission. Hun vil udvide den gængse forestilling om livet med demens. Men Karin er også på en rejse, hvor hun øver sig i at være åben om sin demenssygdom og i at bruge demenssymbolet. Hun er nemlig ligesom mange andre med demens bekymret for at blive stigmatiseret. Du kan se serien nedenfor.
Trailer
Karin har en mission. Flere danskere skal kende til demens. Hun vil gøre sit for, at vi kommer til det.
Husk, at du kan hjælpe et menneske med demens ved at følge de tre handleråd.
- Tag kontakt - Smil og vær imødekommende
- Tal tydeligt - Stil ét spørgsmål ad gangen
- Vær tålmodig - Sæt tempoet ned og hjælp gerne på vej
Afsnit 1: Jeg skal holde en tale
Karin er ude på en mission.
Hun vil nemlig gøre danskerne klogere på livet med demens. Men hvordan kan musikeren Mikael Simpson hjælpe? Og kan Karin blive overtalt til at bære demenssymbolet?
Afsnit 2: Hvordan føles demens?
Karin er nået dybere ind i missionen. I anden episode kan du få en fornemmelse af, hvordan demens føles, hvordan det føles når omverdenen ser sygdommen før mennesket og forstå, hvorfor det er vigtigt at tale om demens.
Afsnit 3: Jeg har noget på hjerte
Karins mission afsluttes med en tale til hele Danmark, men først går turen forbi Sara, der er parterapeut og Henrik, der lever med demens på fjerde år. Til sidst møder vi Hella Joof, der giver Karin den sidste opbakning og gode råd inden den store finale.