Orienteringsløb i Svendborg: ”Ta’ hånd om fællesskabet”

Uden for vandrehjemmet i Svendborg står en statue iført en sort kappe med påskriften ”Ta’ hånd om fællesskabet” og et fint broderet demenssymbol. En QR-kode på statuen leder til information om demens og symbolets betydning.

Den er en af ti statuer, som frivillige i Svendborg har pyntet i anledning af Demensugen, og så er den udgangspunkt for dagens demensvenlige orienteringsløb for frivillige, gå-glade og mennesker med demens.

Den første person på pletten er Tyge Lind, som er frivillig i Bryghuset Svendborg Demensby og har været involveret i demenssagen, siden hans kone fik demens. Efter hendes død deltager han stadig i mange aktiviteter, der bringer glæde til mennesker med demens. John Olesen, en kendt ildsjæl i området og formand for både Frivilligcenter Svendborg og Demensbyens støtteforening, ankommer med et stort smil. Det er John og hans kone Mette, der har fået idéen til at udsmykke Svendborgs statuer med kapper for at øge bevidstheden om demens. Johns kone har broderet demenssymbolet på de mange kapper og i øvrigt lavet en lamineret gå-rute til deltagerne i dagens arrangement.

Derefter ankommer en gruppe fra ”Gå-dig-glad”, der flere gange om ugen går lange ture i Svendborg og omegn. Fem af medlemmerne deltager i dagens orienteringsløb for at støtte initiativet, selvom de ikke har demens inde på livet. Det lokale motionshold for mennesker med demens slutter sig også til os, nogle med rollator og alle i t-shirts med teksten ”Ta’ hånd om fællesskabet”. De mødes normalt om mandagen for at dyrke motion og deltager i dag i gåturen.

Til sidst kommer Annette Søby, som er demensfaglig konsulent i Svendborg og medarrangør af dagens gåtur foruden en række af de andre events og begivenheder, som udspiller sig i anledning af Demensugen. Mens hun byder velkommen og gør klar til at starte gåturen, kommer Karsten fra det nærliggende Danhostel vandrehjem ud. Hotellet er netop blevet uddannet demensven gennem Alzheimerforeningen og tilbyder at give kage og kaffe til hele holdet, når vi vender retur.

Nu er vi klar til at gå. Bevæbnet med postkort om demensvenlighed, bolsjer til uddeling og spraymaling til at pynte fortovene på vores vej, bevæger vi os gennem byen fra statue til statue. Tyge sprayer demenssymbolet på langs ruten, og hver gang vi når en ny statue, bliver der læst spørgsmål op. Spørgsmålene handler om, hvordan man giver en håndsrækning til personer med demens, og hvor man kan få hjælp, hvis man selv har demens inde på livet.

Turen skulle egentlig slutte på det lokale bibliotek, men Danhostels tilbud om kaffe og kage lokker os tilbage til udgangspunktet, hvor dagen afsluttes på bedste vis med masser af snak om dagens oplevelser.