
Demenssymbolet - Håndsrækningen
Demenssymbolet "Håndsrækningen" er et hjælpemiddel, som mennesker med demens kan bære synligt eller diskret til at signalere til omgivelserne, at man lever med demens. Hænderne symboliserer, at alle mennesker kan have brug for hensyn eller en håndsrækning. Det gælder ikke mindst for mennesker med demens, som i særlig grad kan have brug for lidt mere tid og tålmodighed eller ekstra venlighed.
Symbolet er gratis og fås hos din lokale kommunes demenskoordinator og på enkelte hukommelsesklinikker landet over.
Demenssymbolet kan også bestilles online via nedenstående links.
Når du ser symbolet
Disse tre handleråd er en del af indsatsen omkring demenssymbolet, og er en håndsrækning til os alle:
Tag kontakt
Smil og vær imødekommende
Tal tydeligt
Stil ét spørgsmål ad gangen
Vær tålmodig
Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej
Digitale materialer til Demensugen 2025 - klik og download
Kampagnevideo:
”Hverdagen med demens…” (35 sek)
Video-animationer til brug på sociale medier:
Detail ”at finde... Den rigtige vare”
Transport/bus ”at finde… den rigtige bus”
Transport/tog ”at finde… det rigtige tog”
Kultur ”at huske… hvor jeg skal sidde”
Fritid ”at finde… omklædningsrummet”
Generel ”at forklare… hvad jeg mener”
Ovenstående video-animationer i 4:5-format MED ikon, der kører rundt
Ovenstående video-animationer i 4:5 format UDEN ikon, der kører rundt
Kort video til web og infoskærme:
"Kender du symbolet for demens?” (11 sek)
Fysiske materialer til Demensugen 2025:
FÅ TILSENDT MATERIALER GRATIS - se og bestil forskellige fysiske materialer her
Download plakat med hjerne (KUN til download og print - kan ikke bestilles)
Øvrige fysiske materialer:
Download plakaten "Kender du symbolet for demens” om demenssymbolet og de tre handleråd
Information til plejecentre
Demenssymbolet kan være relevant for beboere på plejehjem, men ikke nødvendigvis for alle. Erfaringer fra seks plejecentre viser, at symbolet kan være relevant for dem, der stadig færdes på egen hånd. Det er derfor vigtigt, at I som personale vurderer, om det er relevant for hver enkelt beboer.
Herunder finder du en række anbefalinger, som er udarbejdet på baggrund af et pilotprojekt gennemført i efteråret 2021 i samarbejde med plejehjem i Varde, Hvidovre, Aalborg, Hørsholm, Silkeborg og Esbjerg.
Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum
Den nationale indsats ‘Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum’ retter sig mod den enkeltes mulighed for at indgå i lokalsamfundet og i fællesskabet - også efter man har fået en demensdiagnose. Indsatsen indebærer udviklingen og implementeringen af et nationalt demenssymbol, som skal gøre det mere trygt for mennesker med demens og deres pårørende at færdes i det offentlige rum. Demens påvirker eksempelvis sproget, hukommelsen og evnen til at orientere sig, hvilket stiller særlige krav til omverdenen.
Men disse krav kan være svære at efterleve, primært fordi demens ikke nødvendigvis er synligt, og fordi befolkningen har brug for mere viden om, hvilken hjælp mennesker med demens egentlig har brug for.
I Demensvenligt Danmark arbejder vi målrettet for, at mennesker med demens kan leve et fortsat deltagende og selvstændigt liv – at færre isolerer sig, at flere føler sig trygge, når de forlader deres bolig, og at de får flere succesoplevelser og tro på, at de kan overkomme de udfordringer, de møder uden for deres bolig.