Artikel

Hvis man læser aviser eller snakker med mennesker om demens, så er en klassisk vending, at de er demente, men det skal vi vænne os af med at sige, mener Jette Abildskov, der er projektleder i Ældre Sagen på demensområdet med særligt fokus på demensvenlige lokalafdelinger

”Man skal sige mennesker med demens og ikke demente, fordi det handler om folks personlighed og identitet. Vi skal ikke se sygdommen. Vi skal se mennesket,” siger hun.

Der er brug for oplysning og åbenhed, hvis man skal bryde det stigma, der er omkring sygdommen. Et skridt på vejen er, at vi ikke gør mennesker med demens til deres sygdom. Det at have demens bør omtales som alle andre sygdomme, som noget man har, ikke noget man er. Det er den klare melding fra Jette Abildskov.

”Man siger jo fx heller ikke gigtmennesker. Man siger mennesker, der har gigt. Det kunne også være alle mulige andre sygdomme. Man bliver jo normalt ikke kaldt sin diagnose. Det bør man heller ikke, når det gælder demens,” siger hun.

Gør det en forskel, hvad vi siger?

Det er ikke let at lave om på noget, man har sagt i årevis, og betyder det egentlig noget, om vi siger mennesker med demens eller demente?

”Det betyder selvfølgelig noget, at vi kalder folk demente. Det påvirker jo de mennesker, at det er sådan omgivelserne ser dem. Omgivelserne opfatter mere mennesker med demens som en sygdom, end som et unikt menneske. Det kan betyde, at man ændrer opfattelsen af sig selv, og dermed også de krav og forventninger, man har til sig selv,” lyder det fra Jette Abildskov.

Nyt nationalt demenssymbol

Måden vi omtaler mennesker med demens, er ikke det eneste nye, vi skal vænne os til på demensområdet. Til foråret lancerer Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark også et nyt nationalt demenssymbol, der skal øge demensvenligheden i hele landet og skabe oplysning omkring demens.